Trestjernet campingplads

december 2, 2010 No Comments

Tempelkrogens Familiecamping har tre stjerner. Hvad vil det sige?

I Danmark har Campingrådet ansvaret for klassificeringen af campingpladser. Campingrådet er en interesseorganisation bestående af repræsentanter for campingbranchen, turistindustrien samt FDM og Dansk Camping Union. Målet er at forbedre og udvikle dansk camping blandt andet ved at sikre en høj ensartet standard på alle danske campingpladser. Campingrådet har opstillet en række præcise klassifikationskrav eller stjernekrav, som deres konsulenter bruger i vurdering af campingpladserne.

For at opnå én stjerne skal campingpladsen leve op til myndighedernes krav, og alle gæster skal være udstyret med et gyldigt campingpas (udstedt af Campingrådet). Der skal føres opsyn med pladsen mindst to gange dagligt: Afstanden mellem campingvogne og telte skal være mindst tre meter i overensstemmelse med brandreglementer. Der skal være en tydelig indkørsel, gæsteparkering og bæredygtige veje. Hele pladsen skal være på minimum 5.000 m2 med 100 m2 per plads.

Arealet skal være fladt og indhegnet. Der skal være en opslagstavle ved indgangen, et kontor med faste åbningstider samt adgang til telefon med opslag af telefonnumrene på politi og læge m.m. De sanitære bygninger må ikke være længere væk end 200 m fra den fjerneste plads.

Der skal være knager og toiletpapir på toiletterne, spejl over håndvasken og stik til barbermaskine og føntørrer. Bruserummet med varmt og koldt vand skal også give plads til omklædning. Der skal etableres handicaprum i alle nye sanitetsbygninger. Udendørs vandhaner og affaldsbeholdere er ligeledes obligatorisk. Endelig skal der være rent og pænt.

Der gives yderligere point for sommeraktiviteter som underholdning, undervisning og udlejning af alt fra cykler til golfudstyr. Svømmebassin, sauna, solarium, spillehal, boldbane og lignende faciliteter tæller ekstra. Endelig indgår omgivelsernes herlighedsværdi i den samlede vurdering.

For at opnå flere stjerner skal campingpladsen f.eks. kunne tilbyde bedre læforhold, bedre indkøbsmuligheder, bedre sanitetsbygninger, mulighed for at benytte fælles køkken og vaskemaskine, adgang til legepladser og fjernsynsrum m.m.

Tempelkrogens Familiecamping har tre stjerner

Tags: , , , , Faciliteter

Beklager, du kan ikke skrive kommentarer i øjeblikket.

Kanoer & havkajak

Tempelkrogens Familiecamping har både kanoer og havkajak til udlejning samt redningsveste til alle str. Pris pr. time 45,00 kr....

Tur på heste og ponyer

Tempelkrogens Familiecamping har otte heste/ponyer. Hver dag i højsæsonen er der mulighed for træk ture. Efter højsæsonen er der...

Nyt svømmebassin

Tempelkrogens Familiecamping har fået helt nyt svømmebassin her i 2011. Vi har taget hensyn til vores små gæster og...

Kondi-Bingo

Flere gange i løbet af sæsonen, bliver der arrangeret Kondibingo her på pladsen. En dejlig gå tur i lokalområdet....

Påsken 2012

Påsken på Tempelkrogens camping står i børnenes tegn. Vi sørger for aktiviter til børnene i påskeferien. Bla. Trækture på...

Andelslandsbyen Nyvang (video)

Andelslandsbyen Nyvang - sæson 2011