Camping på flere måder

Nye former for camping


Camping er en gammel ferieform, men formen har ændret sig. Moderne camping har fokus på komfort, rummelighed og oplevelser, men også på natur og nostalgi. De nye former for camping stiller høje krav til både plads, vogn og udstyr. Tempelkrogens Familiecamping byder på camping med mange muligheder, uanset om man er til luksus og oplevelser eller ro i grønne omgivelser. Her kan du nyde camping på terrasser med en flot panoramaudsigt over Isefjorden, den del der bliver kaldt Tempelkrogen. Her var der efter sigende tempel og offersted til de gamle guder. Da kristendommen blev indført, kom der til at ligge et kloster i stedet.
Luksus camping
Luksus camping er en vedholdende tendens. Vognen skal helst være stor og spækket med lækre detaljer; lækre tekstiler og træsorter, det nyeste indenfor varme, ventilation og belysning, køkkenindretning med soft close skuffer osv. Man går ikke på kompromis, når det gælder udstyr til camping og tager alle mulige moderne bekvemmeligheder med til pladsen. Luksus camping kræver moderne faciliteter som f.eks. vores wellness-afdeling og spændende aktivitetstilbud. Både børn og voksne kan ride på heste eller tage en svømmetur i ét af vores bassiner. Vi har også en veludstyret legeplads. Og vi tilbyder single camping to uger om året.

Retro camping

Oprindeligt var camping en ferieform med fokus på naturen, og i dag søger mange tilbage til den nostalgiske form for camping, der ikke behøver at være et udstyrsstykke. Retro camping søger tilbage til det enkle liv i naturen for at slappe helt af som kontrast til en hektisk hverdag. Man er tilfreds med en god bog i en behagelig liggestol, kortspil og kaffe – og skønne grønne omgivelser. Tempelkrogens Familiecamping ligger i et frodigt område med kuperet terræn og høje træer. Pladserne på det grønne terræn er adskilt af hække, der giver gode læforhold og fred og ro på hver enkelt plads.

Leave a Reply

(påkrævet)

(påkrævet)


Ferie med børn i alle aldre

Campingferie er den ideelle ferieform for børnefamilier. Der er legekammerater lige uden for døren, uanset om man bor i...

Slå katten af tønden

Vi holder Fastelavn den 10. februar 2013 kl. 14. Vi mødes ved køkkenet og slår katten af tønden med...

Vi ønsker alle vores gæster Godt og lykkebringende nytår 2013

Efterårsferien 2012

Efterårs ferien 2012. Nu er det snart tid til efterårsferien. Som sædvanlig her på Tempelkrogens Familiecamping – vil der...

Video om Tempelkrogens Familiecamping

Video om Tempelkrogens Familiecamping ved Holbæk

Påsken 2013

Påsken 2013. Som altid står Påsken i børnenes tegn på Tempelkrogens Familiecamping. Skærtorsdag: Aften snobrød kl. 19.00 ved bålpladsen....