Familiecamping på Sjælland

Tempelkrogens Familiecamping er en familievenlig campingplads, der har en af de bedste beliggenheder på Sjælland, placeret kun syv km syd for Holbæk. Den stemningsfulde campingplads er opbygget i terrasser med en fænomenal udsigt udover Isefjorden – den del der bliver kaldt Tempelkrogen. I oldtiden, skulle der efter sigende have ligget et tempel og offersted til de gamle nordiske guder. De måtte dog senere forlade pladsen, da kristendommen blev indført i Danmark og et kloster blev opført.

Trestjernet campingplads

Tempelkrogens Familiecamping er en trestjernet campingplads, der ikke kun er børnevenlig, men også moderne og veludstyret. Én stjerne gives for at en campingplads lever op til myndighedernes krav. Yderligere stjerner gives for tilbud af aktiviteter som underholdning, undervisning og udlejning af alt fra cykler til golfudstyr. Vores trestjernede campingplads giver bl.a. mulighed for at ride på heste og tage en tur i svømmebassinet. Vi har svømmebassiner egnet til både småbørn, større børn og voksne – småbørn kan soppe ved smølfehuset eller tage en tur ned af vandrutsjebanen.

Vores veludstyrede campingplads har fællesfaciliteter i høj kvalitet. I finder blandt andet puslerum, handicaptoilet med bad, vaskeri, swimming pools og en wellness-afdeling med solarium og massagestol. Her er også en stor indendørs lavagrill samt siddepladser med udsigt over Isefjorden. Uanset hvordan jeres familie er sammenstykket, finder I de faciliteter, I skal bruge.

Udover at være en familiecampingplads, der har plads til både store og små – så går vi også meget op i at kunne tilbyde camping til de, som vil prøve noget nyt og anderledes. Hos Tempelkrogens Familiecamping tilbyder vi single camping for enlige forældre og deres børn, samt vintercamping til de, som gerne ville putte og hygge lidt ekstra med familien i vores opvarmede hytter eller egen campingvogn.

Grøn campingplads

Tempelkrogens Familiecamping på Sjælland blev etableret som campingplads i 1965 og er i dag en campingplads med stor fokus på, at der skal være plads til alle. Den godt beliggende campingplads på det frodige grønne terræn er adskilt af hække, som giver gode læforhold, samt ro og fred til hver enkelt campist.

For foden af bakken ligger en flad campingplads ved vandet, tæt på legeområdet. Arealet er ikke indhegnet, hvilket giver mulighed for at brede sig, hvis man har en stor campingvogn. Bakketoppen og træerne på den ene side giver også gode læforhold på denne del af den idylliske campingplads.

Campingplads med hytter

Tempelkrogens Familiecamping på Sjælland er en campingplads, der tilbyder udlejning af hytter – nærmere bestemt to forskellige slags hytter.

De blå hytter har en stor terrasse med udsigt, udendørsmøbler og grill. De er opdelt i et børneværelse med et sæt køjesenge, soveværelse med boksmadrasser og stige til lav hems. Der er desuden toilet og bad samt et lyst og åbent køkken med spisebord, el-komfur, ovn og køleskab.

Excellent hytterne er helt nye dansk designede hytter med en enkel stilfuld og lys indretning. Her er bl.a. overdækket terrasse med havemøbler og grill. Excellent hytterne rummer bad og toilet, et lille soveværelse med dobbelt boksmadras, hems i oprejst ståhøjde med to boksmadrasser og en lille fransk altan samt en trappe med gelænder. Det åbne køkken er indrettet med glaskeramiske kogeplader, varmluftsovn, køleskab og spisebord.

Hver hytte på denne campingplads har soveplads til seks personer.

Oplevelser i nærheden

Når du holder ferie i Tempelkrogens Familiecamping er der en bred vifte af muligheder for spændende oplevelser i omegnen.

Søkildegaard: Gårdbutik & Microbryggeri.

Munkholmbroen: Et eftertragtet sted for lystfiskere, især ørredfiskeri.
Andelslandsbyen Nyvang: Rejsen til oldefars tid (1870-1950). Historisk oplevelsescenter for hele familien.

Tadre Mølle: En gammel vandmølle fra 1400-tallet, som stadig er i brug. Fantastisk urtehave.

Sommerland Sjælland: Hyggelig forlystelsespark med et stort udendørs vandland.

Holbæk Go-Kart land: Omfartsvejen 27, 4300 Holbæk.

Tyrkisk Bad: Kalundborgvej 58, 4300 Holbæk.

Holbæk Golfklub: Dragerupvej 50, 4300 Holbæk.

Pay and play Golf: Ringstedvej 196, 4300 Holbæk.

Mega Bowl: Mellemvang 5, 4300 Holbæk.

Lidt længere væk finder man:

Tivoli: Afstand ca. 50 km.
Zoologisk Have: Afstand ca. 48 km.

Tycho Brahe Planetarium: Afstand ca. 50 km.

Experimentariet: Afstand ca. 52 km.

Dyrehavsbakken: Afstand ca. 52 km.

BonBon land: Afstand ca. 44 km.

Kontakt os

For yderligere informationer eller blot en lille snak om muligheder i bestemte perioder, kan vi fanges på tlf: 59 18 13 07 eller I kan skrive til os via kontaktformularen. Vi ser frem til at høre fra jer.

Tag på familiecamping på Sjælland